ALT DU SKAL VIDE OM FILM- OG VIDEOMARKEDSFØRING


“Hvorfor skal jeg bruge film og video til min virksomhed?”


At markedsføre sig selv med film og video er en meget virkningsfuld form for marketing. Med video content kan du hurtigt og effektivt præsentere dit produkt, dit budskab eller dit brand for modtageren. Det vil være vidt forskelligt, hvilke filmtyper der bedst kan anvendes af en given virksomhed.

Med forskellige målgrupper, produkter/services, brands/images, forretningsstrategier og markedspositioner er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i, hvilke behov din virksomhed eller organisation har og hvordan I bedst anvender film og video til at understøtte jeres markedsføring.

På denne side vil jeg gennemgå de forskellige film- og videotyper du typisk vil kunne bruge i din virksomhed eller organisation og hvilke fordele de specifikke filmtyper har.


Reklamefilm


Skab værdi med en skræddersyet reklame

Hvad end du vil sælge dit produkt, styrke dit brand eller bare skabe awareness, så er reklamefilm en god strategi til at nå dine resultater.

Men hvorfor skulle jeg bruge penge på en reklamefilm, når alle forbrugere hader reklamer i dag?”, spørger du.

Godt spørgsmål, forkert præmis. Forbrugere hader dårlige reklamefilm i dag. Reklamefilm uden værdi, budskab og indhold. Reklamer de ikke kan bruge til noget. Reklamefilm der er generiske salgsreklamer uden forståelse for sin målgruppe. Reklamer der ikke taler til dem som mennesker. Jo, de reklamer hader forbrugere. Og det forstår vi godt, for det gør vi også hos Click Film.

Reklamefilm kræver god storytelling og godt indhold

Vi kan sagtens lave gode og effektive reklamefilm i dag, også selvom forbrugerne er blevet mere kritiske over for film og video som marketing og også er blevet langt mere selektive i deres mediebrug. Det kræver dog omtanke for både målgruppe, produktområde og den historie, reklamen skal fortælle.

Komplekse produkter kræver komplekse fortællinger - simpelt fortalt

De fleste virksomheder har indset, at det kræver mere end bare noget blikfang for at markedsføre sig i dag.

Et godt eksempel er denne reklamevideo vi i Click Film har produceret for Arla Foods til lanceringen af Arla Lærkevang:

Reklamefilm produceret af Click Film for Arla.

Her er der fokus på at fortælle en samlet historie, som knytter sig nært til produktet. Filmen gennemgår mælkens vej fra stald til bord og som seere møder vi de mennesker, mælken kommer forbi på sin rejse. Mens vi ser og hører fra de glade, stolte og dedikerede medarbejdere, der håndterer produktet, bliver vi som seere også mindet om den korte tid der går fra mælken forlader gården, til vi selv kan finde den i kølemontren. Det understreger den vigtigste pointe for produktet, nemlig at mælk skal være frisk.

Reklamefilmen er en kompleks visuel rejse, der fortæller historien om både produktets ophav, virksomhedens og medarbejdernes faglige stolthed, deres arbejdsglæde og som ikke mindst også fremhæver produktets kvalitet. 

Og det på under to minutter.

Læs mere > Storytelling i reklamer

Tænk dig om, når du skal bruge film og video til marketing

Det er svært at fortælle en både underholdende, relevant og informativ historie om et enkelt og simpelt produkt, såsom mælk eller læskedrikke. Det er endnu sværere at fortælle historien om et helt brand, komplekse industrier eller indviklede og tekniske produkter. Storytelling i reklamefilm er et altafgørende håndværk, når det kommer til at lave reklamefilm, der understøtter din marketingstrategi og give gode resultater på bundlinjen.

Derfor er det vigtigt, at du vælger et filmbureau, der leverer både filmtekniske løsninger af høj kvalitet og samtidigt guider dig til at fortælle den helt rigtige historie om dig og dit produkt.

Læs mere om reklamefilm


Profilfilm

Videooptagelse ude hos virksomheder.

Skal du i stedet for et produkt markedsføre din virksomhed eller organisation som helhed, så er en profilfilm en virkningsfuld løsning.

En profilfilm, eller en præsentationsvideo/præsentationsfilm af din virksomhed, fortæller kort sagt historien om jer og hvad I kan. Den gør det dog på en måde, som adskiller dens effektivitet markant fra øvrige medier og formater.

Hvad kan en profilfilm, som tekst og billeder ikke kan?

Din virksomhed bruger sandsynligvis allerede flere forskellige medier, formater og kanaler til at profilere sig og gøre sig præsentabel over for jeres kunder. Eksempelvis på jeres hjemmeside, hvor både tekst og billeder udfolder og forklarer, hvad I kan gøre for jeres kunder, eller på sociale medier, hvor I kan engagere jer yderligere med målgruppen. I anvender måske endda mere analoge medier, såsom brochurer og flyers.

Bid mærke i, at de her formater ikke fejler noget. De er en vigtig del af en samlet markedsføringsstrategi, men når du bruger video i din markedsføring, såsom en profilfilm eller præsentationsvideo af din virksomhed, så opnår du flere fordele, som de andre medier ikke formår.

En profilfilm kan levere nonverbal kommunikation 

Gennem tekst kan du dybdegående beskrive alle dine kompetencer som virksomhed og statiske billeder kan understøtte dine pointer. Med videoindhold såsom en profilfilm kan du kombinere tekst og lyd med dynamiske filmsekvenser, som kan vise den nonverbale kommunikation, der foregår mens du selv taler eller dine kolleger/ansatte bliver interviewet til virksomhedspræsentationen. 

Godt tip > Sådan laver du profilfilm på farten selv

Nonverbal kommunikation er én af de vigtigste faktorer i at opbygge tillid. Gennem film og video kan du vise levende og smilende ansigter og skabe en mere autentisk interaktion med modtageren.  På den måde kan du effektivt drage fordel af den nonverbale kommunikation i film og video i din markedsføring.

Et godt eksempel herpå et denne profilfilm fra Idealcombi:

Videoproduktion for IdealCombi. Profilfilm og produktvideoer.

Profilfilm samler alle andre medier i ét

Alle medier har sine fordele. Musik og lyd kan påvirke det emotionelle hos modtageren og billeder kan være med til at skabe både blikfang og samhørighed mellem modtageren og det emne, du behandler. Eksempelvis din virksomhed og dens kompetencefelt. 

Med video kan du samle alle de forskellige medier i ét. Det er altså et effektivt virkemiddel, der kan komprimere en enorm mængde information og argumenter til et visuelt markedsføringsmateriale, som modtageren på meget kort tid kan se, forstå og blive påvirket af.

Læs mere om profilfilm


Kundecases/customer testimonials

Èn af de vigtigste øvelser i at øge sit salg som virksomhed er at have en solid troværdighed hos sit kundegrundlag. De skal tro på, at virksomheden har den nødvendige erfaring og ekspertise til at imødekomme deres behov.

Et meget effektivt middel til at bygge troværdighed er at bruge testimonials i videoformat.

Kort sagt er en testimonial en udtalelse fra en eksisterende kunde omkring din virksomheds produkt/service. Hvis det bliver lavet rigtigt, er en customer testimonial (eller kundecase, kundefilm, referencefilm etc.) ekstremt effektivt og overbevisende markedsføringsmateriale for din virksomhed, og det vil gøre jer endnu bedre i stand til at tiltrække nye kunder. Det skyldes især to ting: autenticitet og genkendelighed.

Kundereference på video skaber autenticitet

En testimonialvideo med en kunde, der forklarer deres oplevelse med dit produkt eller service, er helt naturligt mere overbevisende netop fordi det ikke er et fiktivt eksempel eller nogle flatterende floskler, som din virksomhed hævder om sig selv. Det er rigtige mennesker i rigtige virksomheder, som har brugt jer i en aktuel forretningsmæssig sammenhæng. 

Læs mere > Hvad skal du spørge dine kunder om?

Skab genkendelighed med en kundecase

Og netop fordi det er rigtige mennesker i rigtige virksomheder der medvirker, så kan dine kunder bedre genkende sig selv i den situation. De kan høre de samme udfordringer og problematikker de selv oplever i deres arbejdsgang. De kan se dit produkt implementeret og brugt i en dagligdag, der minder om deres egen og derved opnå bedre forståelse for, hvordan dit produkt vil påvirke dem positivt.

Et godt eksempel på dette er denne referencevideo vi har produceret for Ipaper:

Videoproduktion: Kundecase Bog & Ide produceret for iPaper.

Kunders fortælling på video er super-delbart

Når video er lavet godt, så er det hurtigt, koncist og relaterbart. Det er vigtige faktorer, når det kommer til at skabe indhold, der kan deles på sociale medier. Her er kundecases eller customer testimonials gode eksempler.

Læs mere > Mileagebook A/S bruger testimonials til at vækste

Det skyldes ikke mindst, at der også er flere parter der kan have interesse i at dele filmen. Din virksomhed er selvfølgelig interesserede i at dele kundevideoen, men den interviewede kunde kan også sagtens selv være interesseret i at dele den gennem deres kanaler og på den måde kan du fordoble din distribution af videoen. Og dertil kommer de modtagere, som kan dele den videre i deres netværk - såfremt det er en customer testimonial, som er produceret til at være interessant og relevant for dem.

Læs mere om testimonials og kundecases


Produktfilm

I modsætning til for eksempel branding video eller profilfilm, så zoomer en produktfilm helt ind på det specifikke. Her er jeres udvalgte produkt eller service i fokus og derfor handler det også om at være helt skarp - både på budskab og på kameraføring!

Læs mere > Fokusér på dit produkts unikke detaljer i produktfilm

Dit produkt kræver kontekst - også på video

Når du skal sælge dit produkt, så er der altid ét overskyggende spørgsmål, der skal besvares - hvorfor skal kunden købe det?

Der kan være utallige svar på det spørgsmål og det vil variere alt efter hvad det specifikke produkt er, men her ridser vi nogle af de vigtigste op:


1: Hvordan passer dit produkt ind i kundens liv?

Et produkt skal i sidste ende bruges af mennesker og derfor er det vigtigt at fremhæve, hvordan det kommer til at påvirke arbejdsdagen for brugeren. Er det et produkt der skal bruges fysisk, er ting som vægt, ergonomi og holdbarhed afgørende. Er det eksempelvis software videoen markedsfører, er brugervenlighed og hastighed det vigtige at adressere.

2: Hvilke problemer løser dit produkt for kunden?

Her skal det være helt skarpt og konkret og det kræver indsigt i din målgruppe. Identificér de kerneproblematikker dine kunder bliver udfordret af og fremhæv, hvordan dit produkt kan hjælpe dem med at løse de udfordringer.

3: Hvad er resultatet for kunden?

Okay, kunden vælger dit produkt. Hvilket resultat kan kunden forvente at få ved at bruge netop dit produkt? Her skal det igen være helt konkret - er det et øget velvære, mere overskud på bundlinjen eller mere overskud i hverdagen?

Vigtigst af alt: Produktfilmen viser produktet i aktion!

produktfilm.jpg

Uanset hvad du vil markedsføre i din produktfilm, så er det afgørende, at seeren får vist produktet i aktion.

Om det er multivitaminer, designermøbler, mælk eller robotter til industrien inden for molekylær biologi gør ingen forskel. Så husk at dit produkt kræver kontekst - også på video!

Læs mere om produktfilm


Employer Branding-video

Kampen om kvalificeret arbejdskraft bliver stadigt mere og mere intens. Eksempelvis i IT-industrien, hvor virksomhederne hvert år investerer massive summer i rekruttering for at få fingrene i de bedste programmører og IT-talenter. 

Ved at bruge film og video som employer branding kan du komme et skridt foran konkurrenterne, når der skal hentes nye medarbejdere til din virksomhed.

Lad dine medarbejdere brande din virksomhed

Skal dine fremtidige medarbejdere have et indtryk af din virksomhed, så de kan genkende sig selv i arbejdet, så er det en god ide at lade en person, de kan relatere sig til, fortælle om den. 

Det betyder først og fremmest, at det ikke er jeres CEO, der skal fortælle om virksomheden, hvis det er nye medarbejdere til produktions- eller IT-afdelingen, der søges. Employer branding-film skal gerne være specifikke, så skal du hente ny arbejdskraft til marketing-afdelingen, så er det altså marketing-afdelingen du skal ned og have fat i til din næste rekrutteringsvideo.

Et godt eksempel herpå er denne employer branding-video vi har lavet for Systematic:

Employer branding film produceret for Systematic. Interview med medarbejder.

Læs mere > Sådan har Systematic brugt video til at skaffe de rigtige medarbejdere

Nå hele vejen rundt om din virksomhed

Specifikt skal det også være, når der males et billede af, hvordan den kommende medarbejder vil opleve at være en del af virksomheden. 

Først og fremmest skal du adressere, hvilke arbejdsopgaver medarbejderen vil komme til at sidde med. Her bliver faglighed og kvalifikationer defineret, så du får de helt rigtige ansøgere ind ad døren.

Dernæst er det også meget relevant at italesætte, hvilken virksomhedskultur den nye medarbejder vil blive en del af. Hvordan er tonen i virksomheden, hvilke prioriteter har I som virksomhed og hvad er værdierne på arbejdspladsen? 

Sidst, men bestemt ikke mindst, så er medarbejderfordele og det sociale også meget relevant i kampen om kvalificeret arbejdskraft. Det er her du kan give det sidste pift, der måske adskiller dig fra konkurrenterne.

Læs mere > Sådan bruger Kelly Services film i deres rekruttering

En rekrutteringsvideo kræver et kig bag kulisserne

Når du skal vise din virksomhed frem som arbejdsplads, så er det absolut vigtigste, at det er autentisk. Her skal alle facader på gulvet og ærligheden helt frem foran kameraet.

Hvis dine nyansatte medarbejdere ikke oplever det, de bliver lovet i din employer branding-film, så vil de hurtigt være på vej videre mod en anden arbejdsplads. Det kan hurtigt blive dyrt i onboarding, oplæring og rekruttering. 

Derfor er det med employer branding og rekrutteringsvideoer, som det som regel er med alt andet her i verden: Det er langt billigere at gøre det ordentligt første gang.

Læs mere om at bruge video til employer branding


Kampagnefilm

En kampagnefilm (eller en dokumentar, oplysningsvideo, informationsfilm etc. - kært barn har mange navne) er med til at få dit budskab ud over rampen. 

Det gør alle filmtyper selvfølgelig. Kampagnevideoer adskiller sig ved, at de ofte ikke er kommercielle. Her er det altså ikke salg og bundlinje, der nødvendigvis er det resultat, vi håber på. Det er derimod at flytte (politiske) ståsteder, påvirke holdninger, vække følelser og/eller at informere. Det handler altså ofte om det mere abstrakte i livet, såsom politik og etik.

Budskabet skal drive din kampagnefilm

Forud for enhver tanke om, hvordan din kampagnevideo eller informationsfilm skal udforme sig, så skal én ting ligge helt klart: Hvad er det for et budskab, seeren skal præsenteres for?

Budskabet er din driver for, hvad der skal siges, hvem der skal sige det, hvor de skal sige det og hvordan de skal sige det. Alfa og omega, simpelthen.

Læs mere > Kampagnefilm om rollemodeller

Hvad skal siges?

For at budskabet skal optages, forståes og “fordøjes” af modtageren, så skal det præsenteres på den rigtige måde. Overvej modtagerens position og nuværende holdning til temaet. Hvilke ord vil modtageren reagere positivt og negativt på? 

Hvem skal sige det?

Clickfilm1.jpg

Hvem der præsenterer budskabet er ligeledes afgørende. Der er stor forskel på, om det er en ekspert, der udtaler sig, eller om det er en personlig fortælling, som understøtter budskabet.

Her skal du igen kigge tilbage på dit budskab og din målgruppe. Hvem lytter de til i forhold til temaet og hvem vil de reagere negativt på?

Hvor skal de sige det?

Kontekst er altid afgørende. Handler din kampagnevideo om stillingtagen til organdonation, giver det mere mening at filme i sundhedsfaglige omgivelser eller hjemme hos en person, der har været berørt af netop organdonation, end det gør at stille sig op nede i den lokale svømmehal. Lokationen skal ikke være den primære driver i kampagnevideoen, men den skal understøtte budskabet.

Hvordan skal de sige det?

Det tænker man måske ikke så meget over, men hvilken tone budskabet bliver præsenteret i er næsten en af de vigtigste overvejelser, for den danner rammen om hele kampagnefilmen.

Skal filmen eksempelvis appellere til følelserne eller fornuften? Den overvejelse er helt afgørende i forhold til hvordan din kampagnevideo bliver modtaget.

Læs mere om kampagnefilm

Vores filmtyper

I Click Film laver vi film med indhold. Vores film tager afsæt i din virksomheds storytelling. Indhold til din tilstedeværelse på sociale medier, websitet, nyhedsbrevet, kampagnen. Det kan være som profilfilm, en kundecase, reklamefilm, eventfilm eller en produktfilm. Eller en blanding.

Vores fokus er at levere et produkt, der giver din virksomhed et positivt økonomisk afkast. Det gør vi ved at hjælpe din virksomhed med at lave film, der skaber mersalg og brander virksomheden hos jeres kunder.

Skal vi hjælpe dig med dit næste filmprojekt?

Har du allerede en ide til en film, du tror vil kunne styrke din virksomhed?

Hos Click Film vil vi gerne hjælpe med sparring på både indhold og form af video, så du kan opnå de bedste resultater med din virksomhedsfilm.

Kontakt os i dag på mikael@clickfilm.dk eller ring på tlf. +45 22 39 34 90.

Du kan også sende en henvendelse gennem vores kontaktformular

 

Kontakt os


Hør fra vores kunder

Bankdata har samarbejdet med Click Film ad flere omgange. Vi har altid følt os i gode, professionelle hænder mht proces og det endelige produkt. De er gode til at lytte til vores ønsker og til at instruere og interviewe de personer, der skal udtale sig. Vi kan kun anbefale Click Film. 

— Rikke Toustrup-Jensen, Senior Communication Consultant, Bankdata